Menu Luk

Badmodul er gode

Har jeg fortalt dig, at vi har en fugtskade? Vi kan se den på vores loft. Der er ligesom en stor plamage af fugt. Det drypper ikke. Man kan bare se, at loftets maling ændrer struktur. Det er ret bekymrende, fordi det er ikke os, der har en fugtskade. Det er ovenboen. Og han er umulig at tale med. Han er altid venlig og siger goddag, når man møder ham på trappen. Men det er det. Da jeg ringede på hans dør for at sige, at jeg har en mistanke om, at han har en fugtskade i sit badeværelse, ville han næsten ikke lukke op. Han kiggede ud på mig via den der revne, der dannes af sikkerhedskæden mellem døren og dørkarmen. Jeg forklarede ham problemet og bad ham undersøge, om han måske skulle have et eller andet vandrør, der lækker.

Ikke hos mig

Han kiggede på mig, som om jeg er en ufo. ”Jeg har ingen lækkende vandrør.” Han lukkede døren, og jeg måtte gå ned til mig selv. Nu er jeg i den heldige situation, at lejligheden, jeg bor i, ikke er min. Jeg bor til leje. Har altid haft en aversion imod at eje ejendom. Så, jeg ringede til ham, der ejer lejligheden, og fortalte ham om problemet med plamagen på loftet.

Vi aftalte, at han skulle komme og lige se, hvad der sker – og eventuelt prøve at tale med min ovenbo igen. Min udlejer fortalte mig, at han kender ham fra gamle dage. Han er umulig – og han har ikke renoveret sin lejlighed, siden bygningen blev bygget.
Det vækker lidt bekymring i mit sind. Hvis ham, der bor ovenpå mig, ikke har gjort nogle som helst forbedringer i sin bolig nogensinde, så er der helt sikkert en del skader i den lejlighed.

Renovering af et badeværelse

Min udlejer kom og så, at der faktisk er en fugtplet på loftet. Han gik op til ovenboen, som lukkede ham ind. Selvom der er rimelig god lydisolering her i bygningen, så kunne jeg da godt høre, at der var en stor diskussion om renovering af badeværelse. Jeg kunne blandt andet høre, at min udlejer talte om, at han havde betalt for en gammel reparation, som min overbo var skyld i. Det var et varmtvandsrør, der var sprængt for en del år siden. Han – ovenboen – havde ikke bidraget med noget som helst. Jeg kunne også høre ovenboen argumentere for, at alle rør i hans lejlighed er ok. Han vil ikke høre på min udlejers sludder. Der kommer ikke noget godt ud af den diskussion. Det er soleklart.

Skør mand åbenbart

Min udlejer kom tilbage og fortalte, at det er umuligt at tale med den mand. ”Han er fuldstændig ligeglad. Du skal være glad for, at han ikke ville lukke dig ind i, går. Jeg tror, lægger sag an imod ham.” Han var ret hidsig, må jeg sige. Men jeg forstår ham godt. Når man har en ejendom, som bliver beskadiget, fordi en anden ejendomsejer er fuldstændig ligeglad, så kan det blive til en bitter historie med mange udgifter. I første omgang, så ringer han til en håndværker, som kan se, om skaden er gammel eller ny, og så ser vi bagefter, hvad der skal ske. De vælger Badmodul.