Menu +

Søg gerne

Bureaukrati og bolighandel

Dengang jeg blev enke, røg jeg direkte ind i et kæmpe bureaukrati. Han havde lavet et testamente, som lå hos en notar. Jeg var enearving. Han havde bestemt, at ingen af hans søskende skulle arve efter ham. Han var ikke just på god fod med dem. Vi havde ikke nogen børn.

Skødeskrivning

Så da jeg kontaktede notaren, fordi jeg vidste, at han havde lavet testamentet, fik jeg at vide, at jeg skulle indhente en masse attester fra kommunen og hans arbejdsplads. Vi skulle også lave om på skøderne for de ejendomme, han ejede. Skødeskrivning her i landet kræver en del tid, fordi der er tinglysninger og en masse bøvl med jurister, der skal godkende og attestere. Se mere her om skødeskrivning.

Jeg fik også vide, at jeg skulle indhente forskellige erklæringer fra hans søskende om, at de ikke vil gøre krav på den del af arven, som de ellers ville være berettiget til, hvis han ikke havde lavet testamentet. De skulle med andre ord, give deres ord på, at de ikke har indsigelser.

Sikken en proces

Det var en lang og temmelig svær proces. Især når man også sørger. Jeg kom dog igennem det her med attester og erklæringer. Notaren tog sig af juristerne og tinglysningerne. De efterlyste, dog nogle oprindelige købsaftaler for ejendommene, som jeg ikke kunne finde. Jeg fandt dog ud af, hvilke notarer der havde udarbejdet de oprindelige skøder, og fik kopier fra dem. Heldigvis. Blandt dem var der et skøde for en ejendom, som han købte for 20 år siden. Jeg kan godt huske den bolighandel.

Det var en sommer, og vi havde været på ferie og havde boet et dejligt sted. Han havde forelsket sig i en bygning, som så rimeligt forfalden ud. Men arkitektonisk var den så smuk. Han ville eje den. Sætte den i stand og så ville han bruge det som et feriested. Vi fandt ejeren af bygningen. En udenlandsdansker, som faktisk var på vej hjem til USA. Så i sidste øjeblik fik vi kontaktet ham, og min mand gav ham et tilbud. Udenlandsdanskeren kunne ikke modstå tilbuddet og slog til. Tiderne var gode dengang. Det var nemt for dem at blive enige om priserne. Så. aftenen, lige inden udenlandsdanskeren skulle køre til lufthavnen for at komme hjem til USA, sad vi i deres stue – på store kufferter og en af vores venner, som vi holdt ferie med, og som er advokat – men ikke specialist i boligkøb, skrev en foreløbig købsaftale, som de to mænd skrev under på.

Købsrådgivning er en god ide

Dagen efter overførte min mand et symbolsk beløb til sælgerens bankkonto. Derefter kontaktede han den lokale notar, som siden da holdt kontakten til sælgeren, så hele handelen kunne gå igennem. Det tog alt i alt et års tid, inden bygningen tilhørte min mand. Han brugte mellemtiden på at lave planer for restaureringen af den. Den skulle iværksættes, så snart han havde skødet.

Jeg tror faktisk, at bygningens skødepris løb op i et beløb, der svarer nogenlunde til, hvad han købte selve bygningen for. Det involverede, nemlig at sælgeren skulle rejse frem og tilbage for at få de sidste detaljer i stand, inden notaren kunne få gennemført skødeskrivningen. Jeg kan kun anbefale at benytte købsrådgivning ved køb af bolig som den, vi fandt her: https://din-bolighandel.dk/koebsvurdering/