Min mand passer godt på vores biler. Han elsker det. Han kan bruge en hel søndag på at nusse med bilerne. De bliver vasket og støvsuget. Han kan bruge tid på at polere instrumentbrættet i sin egen bil. Det er forståeligt nok. Biler er hans hobby, og han bruger al sin fritid på at sætte gamle biler i stand. Han har en gammel Volvo, som han er vild med. Den må være mere end 50 år gammel. Og det er fedt, når vi kører en tur i den. Folk kigger smilende på os, når vi kommer luntende. Den er beige. Og alt, hvad der ligner krom og stål, skinner på den.
Kæmper i carporten
Nu har jeg så set, at han ligger derude i carporten og kæmper med en af bilerne. Han ligger på sådan en rulleting inde under bilen. Og jeg kan høre, at han bander lidt for højt. Jeg kan også høre, at han stiller sig selv nogle spørgsmål. Sådan i retningen af: ”Hvordan kunne det ske? Hvad er det for et hul?” Jeg går ud til ham med en kop kaffe i hånden til ham. Spørger ham, om han vil komme ind til frokost om en lille times tid. Han svarer, at det er ok. Under frokosten taler han ikke så meget, som han plejer. Jeg spørger ham, om der er noget galt. Han fortæller, at han har opdaget et hul i Volvoen. Det er uforklarligt.
Tectyl i Odense?
Han fik den til undervognsbehandling sidste år. Men han skal nok få det ordnet. ”Gider du lige at søge på nettet efter ”Tectyl i Odense”? Jeg tror, jeg skal have det tidligere autoværksted skiftet ud. Og så give mig nogle telefonnumre?”
Jeg ved faktisk ikke, hvad tectyl er, men jeg lover ham, at det skal jeg nok gøre, mens opvaskemaskinen kører. Jeg har lige nogle ting, jeg skal ordne i huset først. Mon ikke det også er effektivt til støjdæmpning af biler?
Efter frokosten får jeg gjort de ting, jeg havde planlagt, og sætter mig med min laptop i stuen. Jeg skriver ”Tectyl” og får en masse artikler frem. De ser ikke så interessante ud, men et hurtigt blik fortæller mig, at det er et middel, man bruger til undervognsbehandling. Og åbenbart skulle det være et middel, som ikke er farligt for miljøet. Jeg finder en liste med autoværksteder, der skilter med, at de ligger i Odense-området, og at de arbejder med tectyl. Skriver den ud og gemmer den.
Har ikke interesseret mig før
Jeg tænker over, at jeg faktisk ikke har interesseret mig for de materialer, som min mand bruger, når han passer og polerer bilerne. Det er ligesom hans område. Men efter at have set det her med, at tectyl ikke skader miljøet, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om han også tænker på sit eget helbred. Der er jo nogle af de der spray-malinger han sommetider bruger, der ikke er helt uskadelige. Det, at han vil have tectyl til sin bils undervognsbehandling, gjorde indtryk på mig. Det bliver et samtaleemne, vi skal tage op over aftensmaden. Nå – men biller skal jo have den behandling, har jeg læst.