Der kommer mange skæve spørgsmål – og mange gode. Et af de sidste spørgsmål, der er kommet, er: “Kan du anbefale en god hjemmeside om øjne og øjenoperationer?”. Og ja – det kan jeg faktisk godt. Jeg er selvfølgelig lidt farvet af, at det er en hjemmeside for en af mine kunder, men det ændrer altså ikke på, at indholdet er godt, troværdigt og ganske nydeligt præsenteret.
Øjenhospitalet Danmark i Charlottenlund
Hjemmesiden er (selvfølgelig) bygget i WordPress og vistnok over temaet Divi. Den er responsiv og ganske pænt designet.
Jeg kan godt lide, at der er ikoner, der sammen med teksten under dem understreger, hvad der er væsentlige pointer: Øjenlæge uden ventetid – og netop ventetid er jo et evigt problem i det offentlige sygehusvæsen, så mange vil sikkert efterspørge netop kort eller ingen ventetid.
Øjenoperationer
Der er lavet en ganske fornuftig oversigt over øjenoperationer på hjemmesiden, der linker videre til mere dybtgående informationer om de enkelte typer af øjenoperationer, der tilbydes. Og det er ganske mange – lige fra grå stær, grøn stær, LASIK, øjenlågsoperation og til nethindeløsning.
Et af de områder, der harvirkelig stor interesse blandt patienter fra hele landet er sektionen om Grå Stær. Det er og bliver en frygtet øjensygdom, og netop hospitalet her er blandt de førende i verden i behandling af grå stær. Det kan du læse om her.
Brugen af hjemmesiden
Der er en udmærket kontaktside, og øjenhospitalet har gjort en del ud af at gøre det nemt at finde kontaktsiden. Jeg ville dog stadig foretrække, hvis der var en direkte formular eller et meget synligt telefonnummer med opfordring til at kontakte på alle sider.
For eksempel på siden om øjenlaser – men her kan selvfølgelig argumenteres, at der jo er tydelige ikoner i bunden af alle sider, der leder til kontaktmuligheder:
Alt i alt en glimrende hjemmeside, der både informerer og leder potentielle patienter i retning af en beslutning om en konsultation på øjenhospitalet.
Men hvad siger du? Er der forbedringsmuligheder på www.ohd.dk, du kunne foreslå? Ordet er frit!