Kram og Kanel

Her er hyggeligt. Bordet er dækket fint. Vi bliver 8 mennesker til middag. Det er noget, jeg nyder. At have gæster til middag. Det er noget, vi tit gør: Altså inviterer gæster. Jeg kan godt lide at lave alle forberedelserne – lige fra at rense grøntsager til at dække bordet.
Jeg har altid et tema, som jeg dækker bordet med. I dag er det efterår, og bordet er dække i flotte rust-farver. Orange, brune, sorte og lidt grønne farver. Ikke for tæt på jul, men alligevel nok til at give en efterårsstemning. Jeg har brugt et fint gammelt stel, jeg har. Det er ikke hvidt og neutralt.

Alt fra Kram og Kanel

Det er nærmest beigefarvet. Det har sådan en dyb, varm elfenbensfarve. De dybe tallerkener næsten råber på at blive brugt til at servere svampesuppe i. De flade vil byde et stykke oksesteg med en lækker rødvinssauce velkommen, og de små tallerkener venter bare på at de hjemmebagte kuvertbrød, bliver lagt på dem. Salatskålene – ja, de skal naturligvis huse salaten, som består af rødkål, appelsiner, persille og granatæblekerner. Og alt kommer fra https://www.kramogkanel.dk/

Det er et stel, som jeg har brugt flittigt. Jeg arvede det fra min farmor. Og ja, der er et par tallerkener med nogle små skår i. Det gør ikke noget. Jeg synes, det giver sådan en rar stemning. Og det fortæller en masse historier om de mange måltider, det er blevet brugt til. Fester igennem årene: Konfirmationer, runde fødselsdage og jul. Læs denne også.

Første indtryk

Første gang jeg så stellet, syntes jeg, at det var tudegrimt. Det mindede for meget om gammeldags etik og mormormad. Dengang var det min holdning, at et stel skal være neutralt. Helst helt hvidt og uden pynt. Det var maden, der var det vigtige, og som skulle give farve til bordet. Men efterhånden som årene er gået, er jeg begyndt at sætte mere og mere pris på det. Og jeg har lært, at stellet faktisk spiller en stor rolle for den nydelse, som et godt måltid helst skal give gæsterne. Især hvis bordpynten også er i orden, bliver måltidet mere værdsat. Der skal være noget smukt for øjnene, nogle skønne dufte til næsen og vidunderlige smage til ganen. Og der skal være rigeligt. Ikke kun fordi jeg vil gøre det godt for, mine gæster. Der må gerne være så rigeligt, at vi kan nyde resterne dagen efter. Sådan er det bare.

Er jeg pjattet?

Min mand synes, at jeg er pjattet, når jeg går så meget op i at dække et pænt bord. Men han kan virkeligt godt lide det, når jeg endelig er færdig med alle forberedelserne. Og han er altid sød til at hjælpe mig med at vaske stellet af, efter middagen. (Det kan ikke tåle at komme i opvaskemaskinen!)

Det er bedst, hvis han vasker det, og jeg tørrer det. Jeg har ligesom bedre styr på at håndtere det i viskestykket. Det kan være lidt glat at tørre, og engang tabte han en tallerken på gulvet. Til min store ærgrelse. Så hvis der fremover er stykker, der skal baldres, så skal det være mig selv, der gør det.