Ja – der er bestemt mange lækre hjemmesider inden for servicefag. Og der er endnu flere, der bestemt ikke lever op til den standard, man kan forvente i 2018. Nu skriver vi maj 2018, og det er – eller burde være – alment kendt, at hjemmesider skal køre https (SSL) inden juli. Men alligevel ser vi jævnligt helt nye hjemmesider sat i søen, der ikke gør det. Det er jo en skamplet på branchen, at den slags foregår. Og nej – vi mener ikke håndværkerbranchen med webbranchen!
Nå – men lad os ikke dvæle for længe ved alt det, der ikke er godt og i stedet kigge på noget, der bestemt er godt. Vi skal en tur over i gulvbranchen – nærmere bestemt området for gulvafhøvling, slibning og efterbehandling af gulve. Og der er et par firmaer, der i den grad skiller sig ud. Og det har de så også høstet på!
Synlighed og funktion
De to firmaer, der er tale om, er henholdsvis:
Firmaet bag har i den grad indset nødvendigheden af at være synlig der, hvor det tæller, og de har via et stort stykke arbejde med at beskrive deres services og – ikke mindst – give en hulens masse gode gode råd fra sig, opnået at blive placeret der, hvor det tæller i søgemaskinerne. Og det betyder, at de får gæster ind på hjemmesiden – og her er det så, at det ofte er der, kæden hopper af. Men ikke her – tværtimod faktisk.
Til forskel fra mange andre i håndværkerbranchen har man her formået at gøre det nemt, intuitivt og ligetil for gæster i alle aldre og med alle niveauer af erfaring med at bruge en hjemmeside at foretage en aktion.
Det ses for eksempel i den allesteds nærværende og enkle måde at komme i kontakt med firmaerne på:
Udenfor normal åbningstid får alle gæster denne lille popup – og det gør det jo nemt at tage den indledende kontakt – også selvom man sidder en sen aften og afsøger muligheder og priser for at få afhøvlet sit gulv!
Den venlige tilgang og oprigtige interesse i at indlede en dialog var der mange i servicebranchen, der kunne lære af!