Menu Luk

Møl i tøjet

Finder du små huller eller tråde i dit tøj, har du højst sandsynligt fået møl. Der findes forskellige typer af møl. Der er 2 slags møl der oftest angriber tøj og stofmøbler, nemlig klædemøl og pelsmøl. Det er oftest det finere og dyrere tøj og pels du vil opleve bliver hullet, og altså også det du mest sjældent går med.  Derfor ved du også at det ikke er almindelige brugshuller.  Der findes også mod møl forskellige husmoderråd, det er dog sjældent du kommer i bund med problemet på den måde. Støvsuge klædeskabe, vaske og fryse tøj er en god idé når du har fået møl i dit tøj, men det løser altså ikke problemet alene.

Larver fra møl

Når først møllarver, som er de som laver huller i tøjet, forlader stoffet og bliver til voksne møl er de i alle mulige huller og revner i huset og lægger altså også deres æg her.  Det kræver en professionel skadedyrsbekæmpelse at komme møllene til livs, og er altså ikke noget du kan klare selv.

Møl i mit tøj

Jeg opdagede pludselig huller i mit tøj. Jeg huskede noget om at man kunne bruge lavendel og laurbærblade, så det prøvede jeg.  Jeg købte også nogle mølkugler jeg fik at vide ville løse problemet.  Og så gik jeg ellers bare i gang med at vaske og fryse tøj for at slå skadedyrene ihjel.  Det er jo ikke ofte man ser de levende møl så jeg havde svært ved at se om det løste sig. Så det stod nok på lidt for længe, for pludselig fløj der rigtig mange levende møl rundt i huset, og nu var de ikke længere kun i mit klædeskab, men i tæpper, sofa og stofstole!

Fik hjælp fra skadedyrsfirma

Jeg skyndte mig at ringe til min lokale skadedyrsbekæmper og søgte råd, hvortil han sagde at de kan komme ud dagen efter og sprøjtebehandle. Den behandling skulle gentages efter 14 dage.  Jeg takkede ja og fik behandlet 2 gange og så var de helt væk, og jeg har ikke set dem siden!

Der var selvfølgelig garanti på behandlingen men det blev aldrig nødvendigt at gentage behandlingen igen. Så er 3500 kr. Godt givet ud når man tænker på alt det tøj og møbler man ellers skulle ud at købe nyt af. Jeg fandt ud af at de kom fra lejligheden nedenunder, da de spreder sig igennem rørene i etageejendomme og opgange, så for at løse problemet fik jeg de med møl i opgangen med på en behandling også.  Tænk sig jeg troede kun sådan noget skete i København hvor man bor så tæt, men det fandt altså sted i en lille by vest for Kolding.