Menu Luk

ViaBill betalingsløsning

ViaBill er en løsning, der faktisk er dansk – hjemmehørende i Aarhus – og med nogle ret geniale muligheder for den driftige e-købmand, der gerne vil øge sit salg. Det er selvfølgelig ikke helt gratis, men for den, der vil række ud til en større kundegruppe, er det penge, der meget hurtigt er tjent hjem igen.

Hvad er ViaBill?

Når du som webshopejer er med, er det en betalingsmulighed på din webshop lige som de andre, du måtte have. Det koster et gebyr at være med, og på ViaBills hjemmeside kan man finde denne oversigt:

Shoppens samlede omsætning pr. år excl. moms.Oprettelsesgebyr, DKK ekskl. moms
< 250.0004.995,-
250.001 – 500.0007.500,-
500.001 – 1.000.00010.000,-
1.000.001 – 5.000.00015.000,-
5.000.001 – 10.000.00020.000,-
10.000.001 – 50.000.00030.000,-
50.000.001 – 100.000.00040.000,-
> 100.000.00150.000,-

Hertil årligt software opdateringsgebyr på 26% af oprettelsesgebyret – baseret på seneste års realiserede omsætning i shoppen.

Det er der faktisk ikke noget at sige til, når du tager i betragtning, at der INTET yderligere gebyr er. Sælger du en vare til 1.600 kroner på din webshop med betaling via ViaBill, modtager du alle 1.600 kroner – uanset hvordan din kunde vælger at betale dem. I princippet kan kunden betale tilbage til ViaBill over 24 måneder eller mindre. Du får dine penge uanset – og du har ingen kreditrisiko!

Du kan tjekke soliditeten hos ViaBill her.

Mange betalingsløsninger er fuldt integrerede med ViaBill – for eksempel QuickPay / ViaBill

Tag en vurdering i relation til det mulige slag, du kan opnå ekstra ved at tilbyde så ekstremt flekisble betalingsmåder til de af dine kunder, der måske ikke lige har den stærkeste likviditet.