Menu Luk

Wetlook?

Er du ikke bange for, at du kan komme til at forskrække den mand, du er sammen med, når du har sådan noget udfordrende undertøj på, spurgte jeg min veninde, Marianne, da hun viste mig noget lingeri, hun lige havde købt. Hold da op, svarede hun, du kender da mænd, og de kan jo ikke få undertøjet afslørende nok, når man er i den situation.

Det har hun måske ret i, men det ændrer nu ikke på, at Marianne har overrasket mig en hel del, efter hun for et par år siden blev skilt fra sin mand efter knap en halv snes års ægteskab. Manden skred ganske enkelt fra hende, fordi det ikke var lykkedes dem at få børn.

Skilsmissen fik Marianne til at ændre karakter, når det gælder forholdet til mænd. Da hun var gift, var hun så vidt jeg ved en absolut trofast hustru, der aldrig foretog nogen sidespring. Og nu kan hun bare ikke få mænd nok, ser det ud til. Hun shopper for vildt ugentligt her.

Hun forklarer det selv med, at hun får et ekstra kick, når hun opfører sig som en meget naughty pige, så når hun skal på en date, handler det for hende om at klæde sig så udfordrende som overhovedet muligt. Hun hævder, at det er hendes erfaring fra de senere år, at hvis man skal have rigtig hed elskov med en mand, så skal han helst have været tændt i timevis, før det for alvor går løs, og så bruger hun altså sin påklædning til at tænde mændene.

Selv lever jeg i et godt og stabilt ægteskab, og vi har da også fra tid til anden nogle hyggestunder, hvor jeg forsøger at bruge nogle af Mariannes tricks til at peppe det ægteskabelige samliv lidt op. Det virker også, må jeg indrømme, men modsat Marianne kunne jeg vist aldrig finde på at bruge den slags metoder overfor mænd, jeg ikke kender i forvejen.

Men for Marianne kan det vist ikke blive for hot, når hun mødes med en mand, især ikke hvis det er en mand, hun ikke har været sammen med tidligere, og det er derfor, jeg godt kunne få en mistanke om, at nogle mænd vil lade sig skræmme af hendes udfordrende adfærd.

Det afviser Marianne pure, for det handler jo ikke om at finde en fast partner, siger hun og erkender, at de mange dates med mænd, hun har, kun har det ene formål at leve livet fuldt ud og få så meget glødende elskov ud af det som muligt.

Det nye undertøj, Marianne lige har købt, adskiller sig lidt fra den øvrige del af hendes intime garderobe. Hun elsker at eksperimentere, så nu har hun valgt at afprøve en ny type undertøj for at finde ud af, om det tænderne mændene bedre end blonder og den slags. Så hun har købt sig et sæt trusser og BH i det såkaldte wetlook, der er i et stof, der ser ud, som om det er vådt. Det bliver spændende at høre om hendes erfaringer med det.